Sales & operations planning
S&OP (Sales & Operations Planning) handler grundlæggende om at finde den rette balance mellem udbud og efterspørgsel. Den rette balance opnås ved at afstemme virksomhedens, eller i bredere forstand, forsyningskædens, kapacitet på baggrund af salgsprognoser eller forecast, så man opnår de ønskede servicegrader på de forskellige kundesegmenter og/eller produktgrupper. S&OP handler således mere overordnet og langsigtet, om den strategiske tilpasning af investeringer i kapacitet og lagre samt tilpasning af organisation, mens MPS (Master Production Scheduling) tager sig af dag-til-dag planlægningen.
Fundamentet for virksomhedens tværorganisatoriske koordinering
S&OP går på tværs af funktioner og ofte også forretningsenheder og kræver derfor i høj grad ledelsens involvering, ligesom det kræves, at processen foregår hurtigt og effektivt, for at kunne fungere, som det vigtige strategiske beslutningsværktøj, det er.
4IMPROVE’s konsulenter skaber, qua deres mangeårige erfaring fra ledende stillinger inden for produktion, logistik og supply chain management, de nødvendige koblinger i en ellers kompleks organisation, ligesom at grundlaget for hurtig og smidig informationsudveksling, etableres i tæt samarbejde med virksomhedens medarbejdere og ved anvendelse af LEAN teknikker.
Konceptuel kommunikation sikrer tværorganisatorisk forståelse og forankring
Projekter af den karakter, som optimering/etablering af S&OP er, har en særlig udfordring, når det gælder organisationens forståelse for og kommunikation af den optimerede proces, hvor individer, afdelinger eller funktioner kun udgør en brik i en samlet proces.
Til sikring af denne forståelse og forankring har 4IMPROVE udviklet et værktøj, som kaldes konceptuel kommunikation, som samler essensen af en kompleks proces i en overskuelig og let forståelig streg med virksomhedens eget interne sprog.

