Projekter & Lederskab

Hvordan mennesker og ledelsessystemer - sammen - skaber effektiv udvikling, værdier og resultater i praksis.

Denne bog er en fortælling om erfaringer med langtidstræning af mere end 3000 danskere og mere end 1000 udlændinge i det private erhvervsliv - og om hvad vi kan lære af det. Træningen er en mesterlæreproces, hvor vi løser forretningsmæssige opgaver, samtidigt med at vi træner de tilhørende grundprincipper.

En af de vigtigste indsigter er at kunne skelne mellem Overflade og Grundprincipper - og at udviklingspotentialerne ligger i sammenkoblingen mellem Overfladen og Grundprincipperne.

  • Overfladen er alt det fysiske og synlige, der foregår som projektarbejde og tværorganisatoriske forretningsprocesser i private erhvervsvirksomheder. Overfladen kan være en hvilken som helst virksomhed, privat eller offentlig.
  • Grundprincipperne er nogle menneskelige funktionsmekanismer og trivselsbetingelser, og de forretningsprocesser der er naturlige for velfungerende mennesker.

Overfladerne er forskellige i forskellige virksomheder og brancher, men de menneskelige Grundprincipper er ens uanset virksomhed, branche og nationalitet.

Deltagerne vurderer, at der er et ubenyttet potentiale på mellem 30 og 300% i de virksomheder, vi har trænet. Deltagerne vurderer, at 80 - 90% af forbedringerne skal komme fra nogle menneskelige processer og 10 - 20% fra systemer og værktøjer.

I starten troede jeg, at min indsigt kun gjaldt elektronikvirksomheder. Senere fandt jeg ud af, at den gælder i alle projekt- og procesorienterede virksomheder. Nu ved jeg, at den gælder alle steder, hvor der er mennesker. Mennesket er simpelthen centrum i at få ting til at lykkes usædvanligt godt i praksis.

Mennesker og ledelsessystemer sammen, kan skabe en meget stor udvikling og effektivitet i praksis.

Denne bog er ikke skrevet for at bevise noget eller for at få ret. Den er skrevet for at lære af praksis - for at jeg selv kan lære, og for at jeg kan vise andre, at de ved det samme som mig - og mere til. Bogen går i bredden og forklarer projektarbejdet i en menneskelig og forretningsmæssig helhed, som deltagerne kalder sund fornuft sat i system. 

Bogen er ikke en videnskabelig bog, men en håndbog for kompetente praktikere.

Lederskab er kompetent praktik. En kompetent praktiker kan få ting til at ske i praksis, og han ved hvorfor. I den forstand handler denne bog om værdi- og principbaseret Lederskab i praksis.

Ole Olesen, forfatter

Titel: Projekter & Lederskab
Forlag: Ole Olesen ProjektTræning Aps
Sprog: Dansk
Udgivet: 2009
Antal sider: 384 sider
Pris: 650 kr. inkl. moms

Sådan bestilles bogen

Forsendelsesomkostninger til adresser i Danmark er 100 kr. inkl. moms.