VoxPop: SCM i 2011
Supply Chain ledernes udfordringer i 2011 vurderes af en række eksperter i Supply Chain Magasinets årlige VoxPop.
Uddrag fra VoxPop
Af Jørgen Nørmølle
Partner, 4IMPROVE A/S.
Forstå sammehængene i værdikæden
De største udfordringer?
Krisen har lært de fleste virksomheder, at der skal gøres en langt kraftigere salgsindsats for at bevare omsætningen. Afhængig af branche skal vi frem i 2011 (og for byggebranchens vedkommende helt frem i 2012), før vi når tilbage på aktivitetsniveauet umiddelbart før krisen.
Den største udfordring for de fleste danske virksomheder er stadig den manglende volumen og som konsekvens heraf den overskydende produktionskapacitet. Det giver en udbredt salgsiver og prispres i mange brancher, hvor der bliver gået på kompromis med db-kravet.
Behovet for løbende udvikling af produkter og services er blevet endnu mere presserende, og mange nytænker sågar forretningskoncepterne, hvor produkter og services tilbydes leveret på nye måder. Dette sætter selvsagt også nye krav til forsyningskæden.
De reducerede lagre efter kriseperiodens kraftige fokus på cash flow udgør sammen med en stadig udbredt pessimistisk tro på fremtiden en psykologisk barriere for vækst i hvert enkelt af værdikædens led. Ingen tør tage ansvaret for at øge beredskabet ud over den faste ordrebog. Udfordringen for danske virksomheder er i en 4IMPROVEundersøgelse besvaret til at have følgende prioriterede rækkefølge.
- Forsyning af råvarer og komponenter
- Kundernes villighed til commitment (forecast, langtidskontrakter m.v.)
- Egen risikovillighed
De vigtigste kompetencer?
En Supply Chain-undersøgelse gennemført af 4IMROVE i oktober 2010 er besvaret af ledere i danske virksomheder, der repræsenterer en samlet omsætning på over 100 mia. DKK. Besvarelserne viste følgende prioriterede behov for kompetenceudvikling inden for forsyningskæden:
- Supply chain forståelse
- Kalkulation og cost drivers
- Forhandlingsteknik og købmandsskab
- Teknisk forståelse
- Processtandardisering
Det interessante ved denne prioritering er erkendelsen af behovet for en bedre forståelse af sammenhængene i værdikæden og nødvendigheden af en samlet opgørelse af de totale omkostningsstrukturer. Det er ikke længere nok at fokusere på laveste indkøbspris.
Seneste nyheder
ProjektTræning for virksomhedshold
To gange årligt gennemfører 4IMPROVE åbne hold. De åbne hold afvikles med … Læs mere
Udvikling af talentpipeline
Udvikling af talentpipeline handler om at have tydelige forventninger til faglige, … Læs mere
Forandringer i praksis med 4IMPROVE
Helhedsorienteret LEAN skaber resultater hos Lantmännen Unibake i Hatting. Læs artiklen.Læs mere

